Barnet

Den del af undersøgelsen, som har med dit barn at gøre, foretages af en læge eller en psykolog, som har erfaring med børn. Dit barn vil blive undersøgt med forskellige psykologiske undersøgelser primært udført som spørgsmål, historier og opgaver, hvoraf nogle foregår ved en computer. Der vil også være en undersøgelse af barnets kropslige færdigheder (hop, løb, balance osv.). Barnet vil blive spurgt om forhold vedrørende humør, søvn og psykisk trivsel. De fleste børn synes, at det er rigtig sjovt at være med. Vi laver ingen undersøgelser, som dit barn ikke vil være med til.